Velkommen om bord..

Først lidt om mig, hvorfor og alle de andre ting..Jeg er grundlæggende ganske almindelig. Gennemsnitlig kan man vel sige, så hvorfor skulle jeg kunne fortælle noget interessant her? Ved jeg heller ikke, om jeg kan, men stress er efterhånden en folkesygdom og det her er min guide til , hvordan man får det, hvordan det føles og forhåbentlig også hvordan man kommer ovenpå igen.

Historien i store træk: Det sidste halvandet år har været
ganske turbulent for mig. Mest på det private plan ind til for ca. et halvt år siden. Fik et nyt job, som jeg da godt vidste var krævende i perioder. Den periode har så ca. varet lige så længe, som jeg har haft jobbet. Har set flere 70-timers arbejdsuger, har haft mange nætter med 3-4 timers søvn, droppet måltider for netop at kunne sove de 3-4 timer. Har slået det hele hen med, at det nok snart blev bedre, at der snart ville blive lidt luft. På den måde kunne jeg også nemmere acceptere, eller rettere ignorere, symptomerne. Mavesmerter, koncentrationsbesvær, pludselige anfald af depression, manglende evne til at overskue simple opgaver...lige ind til en dag. Smerterne blev for meget, søvnen var for lidt, overskuddet ikke eksisterende...det hele væltede. Det er nu godt en måned siden og jeg er stadig sygemeldt. Har det slet ikke godt. Mest mentalt, men smerterne er der nu også stadig af og til. Den første (og største!) kamel at sluge var for mig, at erkende det! For pokker hvor er det dog svært, at erkende at man ikke kan klare presset. Jeg følte det som et nederlag og et stort et af slagsen. "Jeg er ikke typen, som får stress!"...Har hørt mig selv sige den sætning til mine kolleger, til min kæreste og min familie. Af skade bliver man klog...