Kunsten at prioritere...

Hvad skal man prioritere? Ja, jeg ved, at jeg har brug for fred og ro. At jeg netop skal prioritere det højt...og hvad gør jeg så? Tager med hele den pukkelryggede ud i sommerlandet! Alt for mange mennesker, alt for meget støj, alt for lidt afslapning. Prøvede at slippe lidt væk, gå en tur for mig selv...uden held. Er så p....-dårlig til at sige fra, at sige at jeg har et stort behov for fred. Frygter at folk misforstår...at de tror, at jeg er sur på dem, at jeg har noget imod deres selskab og det har jeg jo ikke. Har prøvet at sige fra overfor nogle få mennesker, men har gjort det på nogle tidspunkter, hvor jeg nok ikke lige var den store diplomat. Det får hverken jeg eller de noget ud af. Lige bortset fra, at jeg har såret dem og efterfølgende haft rigtig dårlig samvittighed...Det er ikke så fedt!

Hmm..og en go' weekend?

Jeg har gode dage og dårlige dage. Fredag var decideret askyelig. Kan ikke sige hvorfor, hvad der gjorde den så afskyelig, men det var den bare. Sådan en dag, er jeg nok et sandt festfyrværkeri at omgås. Vrisser af alt og alle, er agressiv, hele tiden på kanten af at tude. Det er ærligt talt ret frustrerende. Endte med at gå et par lange ture i løbet af dagen og aftenen. Det hjælper altid og min skridttæller hævder også hårdnakket, at jeg forbrænder kalorier...Det er fint med mig! Kunne sagtens smide et par kilo uden at ligne et siv...tror nu også det kommer lidt af sig selv. Jeg har ikke den helt store appetit disse dage. Alt i alt kunne jeg godt have undværet fredagen. Skulle vidst bare være blevet i sengen...
Lørdag (i dag!)...Vågner op til en blå himmel. Humøret er godt og jeg har bare lyst til komme i gang. Tegner, maler..nyder haven, vejret...nyder dagen. Taler ikke med så mange folk i dag og de få jeg taler med taler jeg pænt til...(synes jeg da selv!). Og som en god afslutning på dagen: På trods af de vanlige sommerferie-TV-genudsendelses-pinsler, som vi udsættes for åt efter år, så disker DR op med hhv. Den Lyserøde Panter og en rigtig go' gammel Hitchkock-klassiker! Et godt grin og et old-school gys..Ikke så ringe endda...

Velkommen om bord..

Først lidt om mig, hvorfor og alle de andre ting..Jeg er grundlæggende ganske almindelig. Gennemsnitlig kan man vel sige, så hvorfor skulle jeg kunne fortælle noget interessant her? Ved jeg heller ikke, om jeg kan, men stress er efterhånden en folkesygdom og det her er min guide til , hvordan man får det, hvordan det føles og forhåbentlig også hvordan man kommer ovenpå igen.

Historien i store træk: Det sidste halvandet år har været
ganske turbulent for mig. Mest på det private plan ind til for ca. et halvt år siden. Fik et nyt job, som jeg da godt vidste var krævende i perioder. Den periode har så ca. varet lige så længe, som jeg har haft jobbet. Har set flere 70-timers arbejdsuger, har haft mange nætter med 3-4 timers søvn, droppet måltider for netop at kunne sove de 3-4 timer. Har slået det hele hen med, at det nok snart blev bedre, at der snart ville blive lidt luft. På den måde kunne jeg også nemmere acceptere, eller rettere ignorere, symptomerne. Mavesmerter, koncentrationsbesvær, pludselige anfald af depression, manglende evne til at overskue simple opgaver...lige ind til en dag. Smerterne blev for meget, søvnen var for lidt, overskuddet ikke eksisterende...det hele væltede. Det er nu godt en måned siden og jeg er stadig sygemeldt. Har det slet ikke godt. Mest mentalt, men smerterne er der nu også stadig af og til. Den første (og største!) kamel at sluge var for mig, at erkende det! For pokker hvor er det dog svært, at erkende at man ikke kan klare presset. Jeg følte det som et nederlag og et stort et af slagsen. "Jeg er ikke typen, som får stress!"...Har hørt mig selv sige den sætning til mine kolleger, til min kæreste og min familie. Af skade bliver man klog...