lørdag den 14. juli 2007

Hmm..og en go' weekend?

Jeg har gode dage og dårlige dage. Fredag var decideret askyelig. Kan ikke sige hvorfor, hvad der gjorde den så afskyelig, men det var den bare. Sådan en dag, er jeg nok et sandt festfyrværkeri at omgås. Vrisser af alt og alle, er agressiv, hele tiden på kanten af at tude. Det er ærligt talt ret frustrerende. Endte med at gå et par lange ture i løbet af dagen og aftenen. Det hjælper altid og min skridttæller hævder også hårdnakket, at jeg forbrænder kalorier...Det er fint med mig! Kunne sagtens smide et par kilo uden at ligne et siv...tror nu også det kommer lidt af sig selv. Jeg har ikke den helt store appetit disse dage. Alt i alt kunne jeg godt have undværet fredagen. Skulle vidst bare være blevet i sengen...
Lørdag (i dag!)...Vågner op til en blå himmel. Humøret er godt og jeg har bare lyst til komme i gang. Tegner, maler..nyder haven, vejret...nyder dagen. Taler ikke med så mange folk i dag og de få jeg taler med taler jeg pænt til...(synes jeg da selv!). Og som en god afslutning på dagen: På trods af de vanlige sommerferie-TV-genudsendelses-pinsler, som vi udsættes for åt efter år, så disker DR op med hhv. Den Lyserøde Panter og en rigtig go' gammel Hitchkock-klassiker! Et godt grin og et old-school gys..Ikke så ringe endda...

Ingen kommentarer: